Har du nogensinde oplevet, at du mangler viden om, hvordan børn håndterer ventesorg og tab? 

Så er denne temaaften for dig! 

Børn som pårørende, børns tab og sorg er vanskelige emner. Derfor har vi inviteret en ekspert til at gøre os klogere. Martin Lytje vil belyse de ændringer, der sker i børns liv, når familien påvirkes af kritisk sygdom og død. Hvilke udfordringer står de over for? Hvordan udvikler deres sorg sig, og hvad har de brug for fra de voksne?

 Psykolog Martin Lytje

Martin er uddannet psykolog, ansat som projektleder hos Kræftens Bekæmpelse og er lektor på Center for Krisepsykologi ved Universitet i Bergen. Han har dedikeret sin karriere til at forstå sørgende børn og unges oplevelser, og den støtte de har brug for, når de skal navigere i et ændret liv efter tab.