Foredrag: HjerneRO - få ro i hovedet, når tanker og bekymringer løber løbsk
Kender du oplevelsen af, at tankerne kører i ring og bekymringerne ikke vil slippe? Du er langt fra alene!
Særligt når livet rammer med sygdom og uvished, kan hjernen sætte turbo på de mørke scenarier. Mange af os tror, at stress kommer udefra - fra deadlines, familieliv eller forventninger - men ofte starter stressen i vores egne tanker, i forsøget på at kontrollere det ukontrollerbare.
Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger i Albertslund, Brøndby, Ishøj og Høje-Taastrup inviterer i fællesskab til foredraget HjerneRO, hvor psykolog Mads Hyldig gør os klogere på hjernen og sindets mekanismer og viser os, hvordan vi hver især med små letanvendelige metoder kan skabe indre ro.
For kræftpatienter – både nuværende og tidligere - og pårørende kan bekymringer fylde ekstra meget. Hvad viser næste svar? Hvordan får vi hverdagen til at hænge sammen? Hvad gør jeg, når angsten rammer midt om natten? Det er helt almindeligt menneskeligt, at hjernen vil forudsige og forberede alt. Men netop her kan vi lære at give sindet et andet sted at stå, så tankerne ikke løber med os, og energien kan bruges der, hvor den faktisk hjælper.
I sit foredrag tager psykolog Mads Hyldig fat i de tankemønstre, der stresser og forværrer uro, og viser, hvordan du med virkningsfulde greb kan skabe pauser i støjen. Du får værktøjer til at parkere bekymringer og teknikker til at skabe ro i sindet, når usikkerheden presser sig på. Målet er ikke et problemfrit liv, men at gøre det muligt at skabe indre ro, så hverdagen bliver lettere.
Mads Hyldig er psykolog, krigsveteran og medforfatter til bestselleren HjerneRO.
Glæd dig til dette foredrag.
Foredraget er for alle – uanset hvilke udfordringer og bekymringer, du har med dig.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 9. marts 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 1. marts 2026 kl. 20:00
Sted
Høje-Taastrup Kommune, Rådhuset
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Arrangør
Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Høje-Taastrup Kommune
Tlf. +45 60669398
lokalKBHTK@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser